torsdag den 15. marts 2012

En pude mere....

Endnu en pude til kolonihaven er færdig.. Den er med super fint møbelstof fra ikea på forsiden og det blødeste babyfløjl på bagsiden. Synes det giver en fed effekt at blande forskellige kvaliteter stof.



onsdag den 14. marts 2012

Puder til kolonihaven..

Der skal være gang i farverne i kolonihaven. Her kan i se de første to puder jeg har syet derud til. Det er dejligt at have et sted hvor der kan være fuld knald på farverne. Det er som om man kan tillade sig mere i et kolonihavehus end man kan derhjemme.



mandag den 12. marts 2012

Nu er det hvidt..

Nu er kolonihaven blevet malet hvid indvendigt, og det er bare blevet super godt! Det er helt vildt som det virker meget mere beboeligt nu. Nu mangler vi bare at få flyttet nogle ting derop og så skal jeg have syet en hulens masse puder.



søndag den 11. marts 2012

En hyggelig dag i Odense..

Er nu vendt hjem til København efter en rigtig hyggelig krea-dag i Odense med en masse inspirerende Krea-kvinder. Tusind tak alle sammen! Det var super hyggeligt at møde jer!

Her kommer lige lidt billeder fra dagen.








Der var gang i både hækletøj og mundtøj, men hvis jeg skal være ærlig fik jeg nok snakket mere end jeg fik hæklet.

Bloggertræf...

Så er der pakket til bloggertræf i Odense. Det bliver super hyggeligt.

fredag den 9. marts 2012

Sikke stille her er... og en kolonihave..

Der har godt nok været stille her på bloggen den seneste uge, og det beklager jeg, men jeg har haft alt for travlt med andre projekter....
Vi har nemlig købt kolonihave.. eller skur om man vil..


Det trænger til en kærlig hånd, og det skal det nok få. Vi startede med at male det hvidt indenfor, og det lysner helt vildt! Der kommer billeder en af de næste dage..
Det bliver fedt med et sted hvor jeg kan få afløb for noget af alt min farvekuller, for der skal være knald på farverne..

Jeg tænker noget i denne stil:


Disse skønne billeder er fundet på denne skønne blog.

Det bliver bare så godt.. Så nu skal jeg på jagt efter stof til puder, og tænker der godt kunne snige sig lidt retro ind.

fredag den 2. marts 2012

Det færdige etui til hæklenåle

Så blev mit etui til hæklenåle færdigt. Synes det blev rigtig fint. Men ikke helt perfekt. Hjørnerne blev lidt underlige. Så det må jeg lige øve mig lidt mere på. I får lige et par billeder.